Tårnby er mulighedernes kommune – fordi 3.300 engagerede
medarbejdere hver dag gør en forskel for borgerne. Det er deres indsats, der
skaber kvalitet, tryghed og udvikling.
Socialdemokratiet ønsker en kultur, hvor medarbejdere ser
muligheder frem for begrænsninger, skaber forandringer, når noget kan gøres
bedre, og gør deres bedste for at sikre en god dag for både borgere, brugere og
kolleger.
Derfor skal vi have høje forventninger til medarbejderne –
men samtidig tilbyde en arbejdsplads, hvor man bliver værdsat, har indflydelse
og de bedste muligheder for at udvikle sig. Tårnby Kommune skal fortsat være et
attraktivt sted at arbejde og uddanne sig, hvor dygtige og engagerede
medarbejdere ønsker at blive.
Medarbejdernes faglighed og engagement skal kunne mærkes – i
klasseværelset, på plejehjemmet, i Jobcentret og alle andre steder, hvor
kommunen møder borgerne. Et godt arbejdsmiljø er nøglen til trivsel, motivation
og kvalitet i opgaveløsningen.
I de seneste år har medarbejderne været med til at gøre
kommunens drift mere enkel, innovativ og effektiv. Det samarbejde vil vi styrke
ved at give mere frihed, ansvar og selvstændighed i hverdagen.
Vi skal samtidig turde tænke nyt. Det kræver investeringer i
ny teknologi, kompetenceudvikling og innovative løsninger, der kan håndtere
fremtidens udfordringer – også når de er komplekse og ressourcekrævende.
Sådan vil vi styrke den positive udvikling:
Tårnby skal være en attraktiv arbejdsplads – med
trivsel, tryghed og udvikling.
En god start og introduktion for nye
medarbejdere – styrket onboarding og løbende kompetenceudvikling.
Mindre bureaukrati – mere tid til kerneopgaverne
og borgerne.
Vi vil investering mere i uddannelse,
efteruddannelse og innovation.
Der skal være flere fastansatte faglærte – færre
vikarer på velfærdsområderne.
Flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne –
mere nærvær og kvalitet for børnene.
Forsat mulighed for at læse til meritpædagog og
få merit for din erfaring som pædagogmedhjælper eller ufaglært pædagog.
Forsat mulighed for at få voksenelevløn til alle
social- og sundhedselever over 25 år, for at flere kan få mulighed for at
uddanne sig med Tårnbys ældrepleje som læreplads.
Et sundt arbejdsmiljø gennem tillid, samarbejde
og lavere sygefravær.
Vi skal have nul tolerance over for vold,
trusler og chikane, da alle skal have en tryg arbejdsdag.
Fastholde ekstra puljemidler til lønforhandlingerne
til fastholdelse.