ALLAN ANDERSEN

Kultur og fritidsområdet – idræt, fællesskab og muligheder for alle

Vi vil sikre, at borgerne i Tårnby har mulighed for at være sammen om at dyrke idræt eller mødes gennem vores kulturtilbud eller bruge de rekreative områder og parkerne.

Socialdemokratiets mål med en aktiv kulturpolitik er at styrke fællesskaber, hvor mennesker har ansvar, frihed og muligheder.

Vi prioriterer et aktivt og mangfoldigt kulturliv, hvor frivillige betragtes som medskabere af merværdi. I Tårnby kommune skal man kunne deltage både på elite- og hobbyplan, og indenfor sport, musik, teater, kunst m.m.     

Derfor vil vi fastholde og udbygge vores høje niveau af faciliteter for idrætsklubber og foreningslivet, sådan som det udfolder sig på vores idrætsområder, bibliotekerne, Kastrupgårdsamlingen, Kulturhus Kastrup Bio, Naturskolen og øvrige institutioner.      

Sådan vil vi styrke den positive udvikling:   

Bibeholde samt fortsat udvikle vores to biblioteker til glæde og gavn for vores borgere     

Opføre 2 padeltennis baner på Vestamager til gavn for foreninger og borgerne.     

Udvikle bedre faciliteterne til vinterbadning, også med mulighed for sauna i forbindelse med en udvikling af Kastrup Ny Lystbådehavn.

Bibeholde, prioritere og udvikle vores gode musikskole samt Kulturzonen.     

Flere muligheder for hygge og samvær udvalgte uger med musik og oplevelser i  Øresundsparken, på havnen, på hovedbiblioteket, på rådhuset og andre egnede steder.     

Få et opdateret professionelt lokalhistorisk museum, der formidler vores spændende kulturarv og fælles udvikling i Tårnby, fx på gården Ved Diget.

Undersøge muligheden for, at et flerfunktionelt kultur- og foreningshus kan integreres i byområdet i Vandtårsbyen med teater- og musik og anden foreningsliv.     

Undersøge muligheden for basketbanen på Løjtegårdsvej, kan bruges til andre idrætsgrene.     

Inddragelse og udvikling af udendørs overdækket areal til indendørs træning for AK-Viking.     

Udbygning af og fremtidssikring af kunstgræsbaner i kommunen.

Publikumstribune til rugbybanen i Travbaneparken for Rugbyklubben Speed.

Etablere egen lokaler til karateklubber på Vestamager.

Optimering af omklædningsfaciliteter + klublokale ved Diget.

Få lagt ny kunststof-belægning på atletikbanen på Tårnby Stadion.